Torii Travels

Arbejde i Japan

INSPIRATION TIL DIN REJSE

Hvilke jobs kan jeg få på Working Holiday?

Job på Working Holiday

Når man tager til Japan på et Working Holiday-ophold er nogle af de mest almindelige arbejdsroller meget lig dem man kan få som ufaglært i Danmark. Meget af det der taler for at ansætte en rejsende på et Working Holiday-visa er de gode engelskkundskaber. Japanerne er almindeligvis ikke særligt gode til engelsk, hvor din ekspertise i det engelske, vil kunne give adgang til en lang række jobs. 

De typiske jobs man får hvis man bosætter sig i Tokyo eller en af de andre storbyer, vil som regel være noget inden for følgende kategorier:

Tjener/Bartender
Turistindustrien i Japan er en stor indtægt, hvortil det også er nødvendigt at have engelsktalende ansatte til at tage sig af internationale kunder. Langt de fleste på Working Holiday får job inden for denne kategori.

Engelsklærer
Da den gennemsnitlige japaner er ret begrænset til det engelske er der ofte også mange ledige stillinger som engelsklærere. Der er mange forskellige måder at undervise i engelsk på som du kan læse nærmere om her.

Rengøring på hoteller mm.
Rengøring på hoteller og institutioner er et job uden behovet for at være flydende til hverken japansk eller engelsk. Let tilgængeligt ift. kvalifikationer og bredt udbudt over hele byen. 

Flyttemand/-kvinde
Hvis du er i fysisk god form og desuden ikke har noget imod at få sved på panden kræver ansættelse i et flyttefirma heller ikke de store sproglige kompetencer. 

Børnepasser/Au-pair
Mange familier i Japan har et ønske om, at deres barn/børn skal lære engelsk. Af denne grund ansættes der ofte engelsksprogede børnepassere, for at træne engelsk samtidigt med at man laver mad og aktiviteter sammen med børnene.

Andre muligheder
Når du er afsted er det i sidste ende dig selv, der søger jobbet. Det betyder at du selv er herre over, hvilket job du i sidste ende får. Ens job er derfor ikke begrænset til ovenstående kategorier. Du kan være heldig at finde unikke og specielle jobopslag, hvor vores rejsende er blevet ansat i erhverv som dansklærer, spiltester eller ekspedient i en Pokémon-butik.

Er ens japanskniveau godt vil det selvfølgelig lukke op for andre mulige jobs. Der er også flere muligheder, hvis man eksempelvis har færdiggjort en bachelor eller anden kompetencegivende uddannelse.

Hvor meget skal jeg arbejde på Working Holiday?

Arbejdstiderne når man er på et Working Holiday ophold i Japan vil variere meget afhængig af, hvor du får arbejde, og hvilket arbejde du får. Typisk vil man som opvasker, bartender og tjener have lidt flere timer end som engelsklærer. Inden for disse jobs kan man godt komme op mod 50 timer ugentligt. Med det in mente har du selvfølgelig også selv indflydelse på dine arbejdstimer. Du udarbejder din arbejdsplan sammen med din chef, hvor du også kan indvende, hvor meget du ønsker at arbejde. 

Som engelsklærer vil timerne typisk være lidt mindre, så man som regel ligger omkring de 20-35 timer i ugen.

Her ville man dog nogle gange skulle forberede sig inden ens undervisning og altså arbejde ubetalt.

Hvad er lønnen i Japan?

For jobs inden for restaurationsbranchen vil lønnen i Tokyo typisk være omkring mindstelønnen på 1072 ¥ i timen, hvilket svarer til ca. 56 dkk. Engelsklærerjobs har som regel en højere løn, der ligger mellem 1500 og 3000 ¥ i timen, hvilket svarer til mellem 77 og 155 dkk.

Lønninger i Japan er derfor typisk lavere end i Danmark, hvor man som regel også skal betale 20% skat. Til gengæld er leveomkostninger for mad i Tokyo generelt billige. Derudover har du gennem os adgang til billig bolig, så du på en almindelig arbejdsmåned normalt har på den gode side af 100.000 ¥ til overs efter bolig er betalt, hvilket man kommer langt med. 

Hvilke andre muligheder er der?

Ønsker du ikke at arbejde i Tokyo eller vil du gerne prøve noget andet undervejs i dit ophold, kan vi også tilbyde arbejde på skiresort over vintersæsonen og arbejde på Okinawa på et resort over sommersæsonen. 

Her vil jobmulighederne variere en del afhængig af både ens erfaring og sprogkundskaber. Det kan være alt fra opvasker og tjener til room-service og lobbyarbejde. 

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Vælger du at rejse med os, skal du ikke være nervøs for, hvordan du nu lige finder et job i verdens største by. Vi hjælper med hvor og hvordan, du søger job. Du får diverse links til sider, hvor andre har fået job og fifs til, hvordan du sikrer dig et job. Vi er specialister i Japan og er desuden altid tilgængelige til at hjælpe med stort og småt undervejs på din rejse. 

Du kan læse nærmere om alle vores rejsepakker her.

Inspiration til din rejse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på spændende rejsetips, events og meget andet

Brug for hjælp?

Vores hold sidder altid klar til at hjælpe med de spørgsmål, som du kunne ske at have i forhold til din rejse. Send os en besked nedenfor og så vender vi tilbage hurtigst muligt!