Op til et år i verdens største by
Working Holiday
Tokyo
Du rejser ud med et hold af danske unge og bor, arbejder og lærer japansk i Tokyo. Vi hjælper dig med bolig, sprogskole og job fra første dag.
Kom trygt i gang
Bolig og sprogskole er klar, når du lander
Tjen dine egne penge
Vi hjælper dig med at finde job
Få venner fra dag ét
Du rejser med et hold og danske rejseledere
Skal jeg hjælpe dig afsted?
Tobias Guld, medstifter
Jeg var 11 måneder i Japan på working holiday. Spørg mig om alt fra job til visum.
Sådan fungerer det
Hvad er working holiday i Tokyo?
Med et working holiday-visum må du bo og arbejde i Japan i op til 1 år. Du rejser ud med et hold fra Danmark, og den første måned står vi for bolig, sprogskole og alt det praktiske. Bagefter kan du arbejde og tjene dine egne penge, og du bestemmer selv, hvornår du tager hjem.
Du lander med holdet
I flyver sammen fra København. Vi tager imod jer i lufthavnen og følger jer til sharehouset, hvor du har eget værelse.
Sprogskole og introuge
Du går på sprogskole i 4 uger. Vi viser dig byen og hjælper med bankkonto, simkort og jobsøgning, så du kan have job, når skolen slutter.
Du bor i Tokyo og arbejder, hvis du vil
Du bestemmer selv, hvor meget du arbejder. De fleste vælger 25–30 timer om ugen, fx som tjener eller engelsklærer, og det dækker husleje, mad og fritid. Du kan blive boende i sharehouset.
Du bestemmer, hvornår du tager hjem
Visummet gælder op til 1 år, og vi anbefaler mindst 5 måneder. Mange slutter af med at rejse rundt i Japan for de penge, de har tjent.
For at få visummet skal du have dansk pas og ren straffeattest, være sund og rask og 18–30 år. Du behøver ikke kunne japansk, men du skal kunne klare dig på engelsk.
Alt det her for 29.900 kr.
Det er med i prisen
Fly til Tokyo
Enkeltbillet fra København til Tokyo. Returbillet kan du købe med, når du booker.
Bolig fra første dag
Første måneds husleje i sharehouset er betalt. Du får eget værelse og bor med danskere, japanere og andre nationaliteter.
4 ugers sprogskole
Japansk mandag til fredag kl. 8.50–12.00 på hold med andre på dit niveau. Kan du lidt japansk i forvejen, kan timerne ligge efter frokost.
Hjælp til job
Du bestemmer selv, hvor du søger, og hvor meget du arbejder. Vi hjælper med CV og jobsamtaler, og du kan søge, mens du går i skole.
Og det her er også med
Hjælp til visumansøgning
Hjælp til visumansøgning
Du skal have godkendt et Working Holiday-visum på den japanske ambassade i København, før du rejser. Vi hjælper dig med at udfylde papirerne.
Afhentning i lufthavnen
Afhentning i lufthavnen
En fra Torii Travels venter på holdet i lufthavnen og følger jer samlet til sharehouset.
Danske rejseledere
Danske rejseledere
Vores danske rejseledere tager imod jer i Tokyo og står for introugen, så du har en at spørge på dansk, mens du falder til.
Rundvisning i dit nye område
Rundvisning i dit nye område
Første dag viser vi dig rundt i området omkring sharehouset, så du kender de vigtigste steder.
Fællesspisning på japansk restaurant
Fællesspisning på japansk restaurant
Om aftenen spiser hele holdet sammen på en japansk restaurant. Mad og drikke er betalt.
Karaoke med hele holdet
Karaoke med hele holdet
Efter spisningen første aften tager vi på japansk karaoke i jeres eget rum. Drikke er betalt.
Fotoskattejagt i Tokyo
Fotoskattejagt i Tokyo
Holdet deles i grupper, der samler point ved kendte steder i byen. Om aftenen mødes alle til spisning, og vinderne bliver kåret.
Bowlingaften
Bowlingaften
En aften tager vi hele holdet med ud at bowle.
Registrering på City Hall
Registrering på City Hall
Når du lander, skal du registreres på City Hall, som er japanernes borgerservice. Vi tager med og hjælper dig med papirerne.
Japansk bankkonto
Japansk bankkonto
Du skal have en japansk bankkonto for at få løn. Vi tager med i banken og hjælper dig med at oprette den.
Billigt SIM-kort
Billigt SIM-kort
Vi hjælper dig med et japansk nummer på et billigt abonnement med både data og taletid.
Afmelding af pension
Afmelding af pension
Pensionen skal afmeldes, når du rejser, og vi hjælper dig med at gøre det rigtigt.
Billig bolig efter første måned
Billig bolig efter første måned
Huslejen i Tokyo er blandt verdens højeste. Bliver du boende i sharehouset, betaler du 50.000–75.000 yen (ca. 2.100–3.200 kr.) om måneden.
Metrokort ved ankomst
Metrokort ved ankomst
Du får et metrokort, der virker i alle metroer og tog i Tokyo, med penge nok til de første ture.
Startpakke før afrejse
Startpakke før afrejse
Inden du rejser, får du en pakke med T-shirt, mulepose, japansk øvehæfte og et hæfte med tips og praktiske guides.
Adgang til Rejsehub
Adgang til Rejsehub
Rejsehub er vores online portal til rejsende. Her finder du din rejse og dine flybilletter, guides til alt fra bankkonto til lægebesøg, et kort over Tokyo, sprogspil og et fællesskab med de andre rejsende.
Events under hele opholdet
Events under hele opholdet
Vi holder events for vores rejsende i Tokyo, også efter introugen, fx pubquiz, hvor holdene dyster mod hinanden.
Hjælp til at rejse videre i Japan
Hjælp til at rejse videre i Japan
Mange rejser rundt i resten af Japan til sidst for de penge, de har tjent. Vi hjælper med at planlægge turen og giver tips til steder.
Det er ikke med i prisen
Fly hjem
Fly hjem
Du bestemmer selv, hvornår du rejser hjem, så hjemrejsen er ikke med. Kender du datoen, kan du tilføje den, når du booker. Ellers hjælper vi dig med at finde en billet, når du vil hjem.
Rejse- og afbestillingsforsikring
Rejse- og afbestillingsforsikring
En almindelig rejseforsikring dækker typisk ikke et helt år. Vi samarbejder med Europæiske ERV, og du køber forsikringen, når du søger visum (ca. 4.300 kr.). Afbestillingsforsikring kan du købe, når du booker.
Vacciner
Vacciner
Prisen afhænger af, hvad du har fået i forvejen (400–4.500 kr.). Du får 15 % rabat hos Danske Lægers Vaccinations Service.
Transport til sprogskolen
Transport til sprogskolen
Det koster højst 17.000 yen (ca. 720 kr.) om måneden at pendle frem og tilbage.
Mad
Mad
Ud over aftenerne i introugen betaler du selv for mad. Til gengæld er det billigt at spise ude i Japan sammenlignet med Danmark.
Husleje efter første måned
Husleje efter første måned
Du kan blive boende i dit værelse for 50.000–75.000 yen (ca. 2.100–3.200 kr.) om måneden. Læs om boligen
Japansk sygesikring
Japansk sygesikring
Bor du i Japan i over 3 måneder, skal du være med i National Health Insurance, også selvom du har rejseforsikring. Det koster ca. 70 kr. om måneden, og vi hjælper dig med at melde dig ind.
Sen tilmelding
Sen tilmelding
Booker du under 75 dage før afrejse, kan vi ikke garantere prisen, fordi den afhænger af de ledige flybilletter.
Hvem rejser med?
15–30 på hvert hold
Stort nok til, at du finder nogen, du klikker med. Lille nok til, at vi kender alle.
22–23 år i gennemsnit
Holdene har folk i alle aldre fra 18–30 år.
De fleste rejser alene
Du er ikke den eneste, der ikke kender nogen. I lærer hinanden at kende i introugen.
Japansk er ikke et krav
De fleste kan ingen japansk, når de rejser. Du lærer det vigtigste på sprogskolen.
”Jeg har været så glad for at være afsted og endnu mere glad for at have rejst med Torii. At tage afsted som en gruppe, så man ikke er alene, har været fantastisk.”
Mathilde
”Jeg begyndte mit working holiday-ophold i Tokyo for små fem måneder siden og har kun haft en fantastisk oplevelse.”
Camilla
”At rejse til og bo i Japan er en udfordring. Hvis man vælger at rejse med Torii Travels, minimerer man de uoverskuelige ting og maksimerer de fede oplevelser.”
Gustav
4,7 ud af 5 på Trustpilot
Vælg din afgang
Alle afgange går fra København. Er en afgang udsolgt, kan du skrive dig på ventelisten.
Booker du mindre end 75 dage før afrejse, kan vi ikke garantere prisen, fordi flybilletterne kan være steget.
Introugen
Dine første dage i Tokyo
Den første uge står vi for programmet, så du hurtigt kender byen og de andre på holdet. Vælg en dag og se, hvad der sker.
Første dag
Rundvisning og introaften
Første dag viser vi dig rundt i dit nye område, så du kender de vigtigste steder og kan finde rundt selv.
Om aftenen spiser hele holdet sammen på en japansk restaurant, og mad og drikke er betalt.
Bagefter tager vi på karaoke i jeres eget rum og synger natten ind. Det er en god start på at lære resten af holdet at kende.
Rundvisning i dit område
Fællesspisning på restaurant
Karaoke i eget rum
Hvad koster det i alt?
Ud over rejsen skal du regne med rejseforsikring og vacciner. Her er det samlede budget, før du rejser.
WORKING HOLIDAY
東京
Tokyo
Kan det løbe rundt?
Ja. De fleste af vores rejsende arbejder 25–30 timer om ugen, og det dækker husleje, mad og fritid. Du behøver hverken kunne japansk eller have erfaring. Mange steder i Tokyo mangler folk, der kan engelsk.
25–30 timer
om ugen arbejder de fleste
160.000–195.000 yen
om måneden før skat, ca. 6.800–8.300 kr. (ca. 1.500 yen i timen, 25–30 timer om ugen)
Højst 75.000 yen
om måneden i husleje i sharehouset (ca. 3.200 kr.)
Du bestemmer selv, hvor meget du vil arbejde, og hvor du søger job. Vi hjælper dig med CV og jobsamtaler, og du kan søge, mens du går på sprogskolen.
Typiske job i Tokyo
Engelsklærer
Mange japanere er ikke selv stærke i engelsk, så der mangler tit lærere og pædagoger, der kan undervise børn og voksne.
Restaurant og izakaya
Tokyo har tusindvis af restauranter og izakayaer, og de søger løbende tjenere, bartendere og køkkenhjælp.
Hotelarbejde
Mange hoteller vil gerne have engelsktalende ansatte, fx i receptionen, til klargøring af værelser eller i køkkenet.
Os, der hjælper dig
Vi har selv stået, hvor du står nu. I dag er vi et lille team i Aarhus og Tokyo. Her fortæller vi selv, hvem vi er.
Anders Thomsen
Medstifter
Jeg var selv på working holiday i Tokyo i mit sabbatår. Jeg gik på sprogskole, havde job og rejste rundt i landet, og det er derfor, jeg startede Torii Travels. Læs om min working holiday →
Tobias Guld
Medstifter
Jeg var 11 måneder i Japan på working holiday og tog tilbage igen på udveksling. I dag er det mig, du taler med, når du har spørgsmål, før du rejser. Læs om min working holiday →
Yoshi
Destinationsleder
Jeg er japaner og har studeret i Danmark, så jeg kender begge kulturer. Jeg styrer vores kontor i Tokyo og hjælper med at få alt på plads til din rejse.
Fra booking til afrejse
Book din plads
Det koster 0 kr. Vi ringer dig op inden for 24 timer på hverdage og bekræfter rejsen.
1. rate
Du får en faktura på 6.500 kr. Når den er betalt, er din plads på holdet sikret.
Visum og 2. rate
75 dage før afrejse får du fakturaen på resten. Vi hjælper dig med visumansøgningen til den japanske ambassade i København.
Holdmøde og afrejse
Cirka en måned før afrejse mødes holdet online, og du får din startpakke. Så flyver I fra København, og vi tager imod jer i Tokyo.
Gratis online infomøde
Vil du høre mere først?
En time online med Anders og Tobias, der har startet Torii Travels og selv har været på Working Holiday. Du får ærlige svar om job, bolig, økonomi og hele processen. Det er gratis, og du kan bare lytte med.
Anders og Tobias
Medstiftere af Torii Travels
Tilmeld dig næste infomøde
- Online – fra mobil eller computer
- Gratis og uforpligtende
- Med Anders og Tobias
Du er tilmeldt!
Tjek din indbakke: Du får en mail med linket til mødet, og vi minder dig om det, inden vi går i gang.
Vi er ved at planlægge de næste infomøder. Skriv til [email protected] eller ring på 30 14 10 23, så hjælper vi dig med det samme.
Spørgsmål og svar
Hvad kræver visummet?
Dansk pas, ren straffeattest, og du skal være sund og rask. Visummet skal være godkendt, før du fylder 31, så du godt kan rejse som 31-årig. Du skal også kunne vise penge på din konto. Beløbet står i budgettet ovenfor.
Hvor længe kan jeg blive?
Op til et år. Du bestemmer selv, hvornår du tager hjem, og derfor er hjemrejsen ikke med i prisen. Vi anbefaler mindst 5 måneder.
Skal jeg kunne japansk?
Nej. De fleste kan ikke japansk, når de rejser. Du får 4 ugers sprogskole, og mange job kræver kun engelsk.
Kan jeg rejse alene?
Ja. De fleste booker uden at kende nogen. I bor sammen og har introugen sammen, så du lærer holdet at kende fra første dag.
Hvordan bor jeg?
I et sharehouse med eget værelse. Du deler køkken, bad og fællesrum med andre danskere, japanere og andre nationaliteter. Du kan blive boende efter første måned. Læs mere om boligen i Tokyo.
Hvornår skal jeg booke?
Senest 75 dage før afrejse. Der reserverer vi bolig og fly til holdet. Booker du senere, kan prisen ændre sig, og vi kan ikke garantere samme fly og bolig som resten af holdet.
Kan jeg kombinere Tokyo med andre steder i Japan?
Ja. Visummet gælder i et år, så du kan fx tage en sæson i et skiområde eller rejse til Okinawa bagefter. Vi hjælper dig med at sætte det sammen.
Hvad hvis jeg må afbestille?
Afbestiller du mere end 75 dage før afrejse, beholder vi 1. rate på 6.500 kr. Har du betalt mere, får du det tilbage, bortset fra forsikringer og andre tilkøb. Afbestiller du 61–75 dage før, er gebyret 50 % af rejsens pris. Afbestiller du 60 dage før eller senere, er gebyret hele prisen.
Vil du hellere rejse senere, kan du første gang skifte til en anden afgang uden gebyr, hvis der er plads, og du siger til senest 75 dage før. Du kan også give din plads videre til en anden.
En afbestillingsforsikring kan du købe, når du booker. Den dækker, hvis du bliver akut syg eller kommer til skade. Læs handelsbetingelserne
Klar til Tokyo?
Næste afgang er 5. januar 2027. Det koster 0 kr. at booke, og vi ringer dig op inden for 24 timer på hverdage.