Hvad er sumobrydning?
Sumobrydning er en japansk kampsport og Japans nationalsport, hvor to kæmpere, kaldet rikishi, mødes i en cirkulær arena, kaldet dohyō, med det enkle mål at skubbe modstanderen ud af ringen eller få ham til at røre jorden med en anden kropsdel end fødderne.
Kampene er intense og ofte hurtigt overståede, men bag dem ligger årevis af dedikeret træning, strenge ritualer og en stærk disciplin. Bryderne følger derudover særlige regler for kost, træning og livsstil, hvilket ofte resulterer i deres karakteristiske massive fysik.


Sådan kan du se sumobrydning i Japan
Den japanske liga for sumobrydning holder hvert år seks turneringer rundt omkring i landet, hvoraf tre af disse afholdes i Tokyo i Tokyos Kokugikan Arena. Arenaen er imponerende i sig selv og er en must see lokation, selv hvis det ikke er for at se sumo.
De tre turneringer i Tokyo finder sted i januar, maj og september og varer normalt omkring 15 dage hver. Der er altså rig mulighed for at se de japanske kæmper smide hinanden rundt i ringen. Priserne for en billet kan variere meget afhængigt af placering og type.
Herunder kan du se hvornår turneringerne for 2025 bliver afholdt.
Turnering | Lokation | Billetsalgsstart | Dato |
Januar | Tokyo – Kokugikan arena | 7. December, 2024 | 12. – 26. Januar, 2025 |
Marts | Osaka – EDION arena | 8. Februar, 2025 | 9. – 23. Marts, 2025 |
Maj | Tokyo – Kokugikan | 5. April, 2025 | 11. – 25. Maj, 2025 |
Juli | Nagoya – IG arena | 17. Maj, 2025 | 13. – 27. Juli, 2025 |
September | Tokyo – Kokugikan | 9. August, 2025 | 14. – 28. September, 2025 |
November | Fukuoka – Kokusai center | 20. September, 2025 | 9. – 23. November, 2025 |
🧑💻 Køb billetter: Den japanske sumo association er en af de officielle steder, hvor man kan købe billetter til sumobrydning, hvis man er interesseret i at komme ind og se japansk kultur og sport på tæt hold.
Typer af billetter og pris
Type | Pris pr. person |
Tribunebilletter | 165 – 260 dkk |
Boksbilletter | 400 – 500 dkk |


Vil du opleve sumobrydning i virkeligheden? ⛩️
Så tjek vores rejsepakker ud og se, hvordan du kan opleve fantastiske Japan på en drømmerejse helt tæt på kulturen!


1. Tribunebilletter (Isu-seki)
Tribunebilletter er helt almindelige siddepladser, som dem vi selv kender i sportsarenaer, og de er placeret i de 7 bagerste rækker i Tokyos Kokugikan Arena.
Tribunebilletterne starter fra en pris på 165,- DKK til 260,- DKK og er derfor turistvenlige priser, hvis man bare lige skal have en smag for, hvad sumobrydning er, og ikke ønsker at sprænge sit rejsebudget til Japan.
❗OBS: Priserne for denne type billet kan stige afhængigt af, hvilke sumobrydere der er sat på programmet for den pågældende dag.
2. Boksbilletter (Masu-seki)
Med boksbilletter får man en lille afgrænset firkant med 4 pladser, hvor man sidder på “gulvet” i japansk stil. Bokssæderne er også tættere på ringen end tribunebilletterne, og man kan tilmed bestille japansk mad og drikkevarer til selskabet undervejs, mens man overværer kampene.
De billigste boksbilletter starter på omkring 1.600,- DKK til 2.000,- DKK for 4 personer. Det vil altså sige, at det ville koste omkring 400,- til 500,- DKK pr. person.
Grundlæggende om sumobrydning
Der er få steder i verden, der værdsætter gammeldags traditioner og vaner mere end Japan. Denne mentalitet skinner især igennem i sumokulturen. Sumobrydere lever under meget stringente forhold inden for alt fra påklædning, diæt og kropspleje til sociale relationer. Sumobrydere bor sammen i fællesskaber, kaldet sumo-beya, hvor de skal se ud og opføre sig på bestemte måder.
Synes du sumobrydning lyder fedt og vil du lærer mere om den japanske kultur? Så tjek vores guide til Japans kultur, geografi og praktiske oplysninger til din rejse her 🎋


De stærke traditioner inden for sporten kommer også til udtryk undervejs i kampen. Når en kamp starter, træder to sumoatleter ind i ringen og følger en række rituelle seancer, inden kampen igangsættes. Sumobryderne laver en form for langsom “dans”, hvor de stamper hårdt i jorden for at fordrive onde ånder fra ringen. Derefter spredes der helligt salt for at behage shinto-guderne og – igen – som en symbolsk rensning af ringen. Her kan man virkelig mærke sportens gamle rødder.
👀 Skal du til Tokyo og se sumo, men vil også gerne komme en smule uden for Tokyos travle byliv, så har vi samlet en guide over 5 gode dagsture, du kan tage fra Tokyo!
FAQ om sumobrydning i Japan
Det bedste tidspunkt at møde op til en sumoturnering afhænger, hvad du gerne vil opleve. De lavere rangerede brydere kæmper fra morgen til eftermiddag, mens de mest prestigefyldte kampe finder sted sidst på eftermiddagen. Vil man se topbryderne, bør man møde op omkring kl. 14-15. Man kan også forlade stedet og komme tilbage senere.
Sumobrydere spiser Chankonabe, som er er den primære ret sumobrydere spiser. Chankonabe er en protein- og grøntsagsrig hotpot-ret, der spises i store mængder. Måltiderne planlægges strategisk, ofte med en stor portion efter træning efterfulgt af en lur.
Sumobryderne kaster med salt inden en kamp som en renselsesceremoni. Det er en vigtig tradition, der både har praktisk betydning for fodfæstet og symbolsk værdi for kampens og ringens “renhed”.