Det er svært at få en mere rendyrket kulturel oplevelse end den japanske nationalsport, sumobrydning. En sport, der på trods af at være mange århundreder gammel, stadig lever i bedste velgående. Sporten emmer på alle tænkelige måder af japansk tradition og kultur. Derfor ville det da også være en skam ikke at kigge forbi en turnering, hvis muligheden bød sig!
Hvor og hvordan kan jeg se sumobrydning?
Den japanske liga for sumobrydning holder hvert år 6 turneringer rundt omkring i landet, hvoraf tre af disse afholdes i Tokyo. De tre turneringer i Tokyo ligger i januar, maj og september og varer normalt omkring 15 dage hver. Så der er altså rig mulighed for at se de japanske kæmper smide rundt med hinanden i ringen. Priserne for en billet kan variere meget i pris afhængigt af placering og type.
-
Tribunebilletter
Normale tribunebilletter starter i pris på 3.800 ¥ (219 dkk.) og er derfor meget turistvenlige, hvis man bare lige skal have en smag for hvad sumobrydning er. Disse typer billetter kan dog også skyde opad i pris afhængigt af hvor tæt på ringen de er og hvilke sumobrydere, der er sat på programmet for den gældende dag.
-
Boksbilletter (Masu-seki)
Med boksbilletter får man en lille afgrænset firkant med 4 pladser. Bokssæderne er tættere på ringen end tribunebilletterne, og man kan tilmed bestille mad og drikke til selskabet undervejs, mens man overværer kampene. De billigste boksbilletter starter på 38.000 ¥ for én boks á 4 sæder (2190 dkk.), så en enkeltbillet koster 9500 ¥, hvis man er et selskab på 4 mand.
Grundlæggende om sumobrydning
Der er få steder i verden, der er gladere for gammeldags traditioner og vaner end i Japan. Og sådan-plejede-far-at-gøre-mentaliteten skinner især igennem i sumokulturen. Sumobrydere lever under meget stringente livsforhold inden for alt fra påklædning, diæt, kropspleje og sociale relationer. Sumobrydere bor sammen i fællesskaber (kaldet
sumo-beya), hvor de skal se ud og opføre sig på bestemte måder. Mange af disse enklaver ligger i
Ryōgoku-distriktet i det østlige Tokyo. Dette distrikt anses som sumosportens epicenter, hvor stadionet for turneringerne i Tokyo desuden også ligger.
De stærke traditioner inden for sporten kommer også til udtryk undervejs i kampen. En kamp starter, hvor to sumoatleter træder ind i ringen og følger en række rituelle seancer inden kampen igangsættes. Bryderne laver en form for langsom “dans”, hvor de stamper hårdt i jorden for at fordrive onde ånder fra ringen. Derefter spredes der helligt salt for at behage shinto-guderne og, igen, som en symbolsk rensning af ringen – her kan man virkeligt mærke sportens oldgamle rødder.
Regler for en sumokamp
Efter præsentation af bryderne og rituelle seancer stiller de enorme atleter sig ind i ringen over for hinanden. Brydernes startposition er i hver deres ende af en cirkulær kampring (
dohyō) bag en markeret startstreg. Når startskuddet lyder er reglerne meget lige til: Her gælder det om 1) at få modstanderen til at træde uden for ringen eller 2) få modstanderen til at røre jorden inden for ringen med en kropsdel, der
ikke er fødderne. En kamp har en maksimaltid på 4 minutter, men tager normalt aldrig mere end 5-60 sekunder. Når kampen er afgjort bukker begge brydere for hinanden. Der findes i alt 82 anerkendte strategier for at vinde en sumokamp. Bruger man ikke en af disse, altså et ulovligt træk (
kinjite), bliver man diskvalificeret fra kampen. Det er træk som eksempelvis at hive i håret, slå med en knyttet næve eller slå/prikke i øjnene.
