Praktik hos Torii Travels
Praktik i Aarhus, hvor du selv former forløbet
Vi er et lille rejsebureau i Aarhus, der sender unge til Japan og Sydkorea. Du får rigtige opgaver fra første uge, og du sammensætter selv dit forløb ud fra din uddannelse og det, du vil blive bedre til.
Vi har haft praktikanter fra
- Markedsføringsøkonom
- Digital designer
- Service- og oplevelsesøkonom
Læser du noget andet? Skriv alligevel, hvis du kan se dig selv i opgaverne.
Du former selv dit forløb
Ingen praktik hos os ser ens ud. Vi tager udgangspunkt i dine læringsmål og din skoles krav og bygger forløbet op omkring dem.
Før du starter
Vi taler om, hvad du vil lære, og hvad din skole kræver. Ud fra det aftaler vi dine opgaver.
Første uge
Du lærer teamet, vores systemer og rejserne at kende, og vi aftaler, hvilke opgaver du starter med.
Undervejs
Du har faste opgaver i hverdagen og kan tage nye på, efterhånden som du finder ud af, hvad du er god til. Vi følger løbende op med dig.
Tilpasset dig
Forløbet ændrer sig med dig. Vil du prøve noget nyt eller gå mere i dybden med noget, aftaler vi det undervejs.
Det kan du arbejde med
Vi er et lille team, så opgaverne er mange og forskellige. Du vælger det, der passer til din uddannelse, og kan prøve kræfter med noget nyt.
Annoncer og marketing
Kampagner på Meta og Google: målgrupper, budskaber og opfølgning på tallene.
Passer til markedsføringsøkonom
Sociale medier og content
Opslag og video til Instagram, TikTok og Facebook, ofte med vores rejsende.
Passer til markedsføringsøkonom og digital designer
Design og hjemmeside
Grafik, kampagnemateriale og nye sider på toriitravels.dk.
Passer til digital designer
Messer og events
Planlægning af messer og arrangementer, og du står selv på standen.
Passer til service- og oplevelsesøkonom
Kundeoplevelsen
Hvordan rejsende oplever os fra første klik til afrejse, og hvordan vi gør det bedre.
Passer til service- og oplevelsesøkonom
Data og automatisering
Rapporter og automatiske flows i fx Airtable, hvis du er nysgerrig på tal og systemer.
Passer til alle uddannelser
Har du en idé til noget helt andet, så tag den med til samtalen.
Et lille team med højt til loftet
Dine idéer bliver prøvet af
Der er kort vej fra idé til handling. Kan du argumentere for en idé, prøver vi den af.
Du får ansvar
Du får dine egne opgaver og træffer selv beslutninger i dem.
Fredagsøl og sociale arrangementer
Vi holder fredagsøl, sociale arrangementer og teambuilding, gerne med lidt sport.
Ud af huset
Du kommer med på messer, hvor vi møder kommende rejsende, og på udflugter med teamet.
Efter praktikken
Fra praktikant til kollega
Vi bruger praktikken til at finde vores næste kolleger. Viser du, hvad du kan, og er der en ledig plads, når dit forløb slutter, kan du blive tilbudt et job hos os.
Studiejob
Hvis du stadig studerer, når praktikken slutter.
Fast stilling i Aarhus
Når du er færdig med din uddannelse.
Rejseleder i Tokyo
Du bor i Tokyo, tager imod vores rejsende og hjælper dem med at falde til.
Hvem vi leder efter
Det vigtigste
- Du er i gang med en uddannelse, hvor praktik indgår, og kan være hos os i mindst 10 uger.
- Du er idérig og proaktiv, både i din egen læring og i dine opgaver.
- Du kan lide at have flere bolde i luften.
- Du skriver et godt og letlæst dansk.
Det er et plus
- Du kan godt se dig selv arbejde i rejsebranchen.
- Du har erfaring med sociale medier, Canva, Adobe eller lignende.
- Du har selv rejst, gerne i Asien.
- Du interesserer dig for Japan eller Sydkorea.
Spørgsmål og svar
Er praktikken lønnet?
Nej, praktikken er ulønnet. Til gengæld former du selv forløbet og får rigtige opgaver, du kan vise frem bagefter.
Hvor lang skal praktikken være?
Mindst 10 uger. Den præcise periode aftaler vi ud fra din skoles krav.
Hvilke uddannelser tager I praktikanter fra?
Vi har haft praktikanter fra markedsføringsøkonom, digital designer og service- og oplevelsesøkonom. Læser du noget andet og kan se dig selv i opgaverne, så skriv alligevel.
Kommer jeg med til Japan eller Sydkorea?
Nej, rejser er som udgangspunkt ikke en del af praktikken. Praktikken foregår i Aarhus, og du er med til vores arrangementer og messer her.
Skal jeg kunne japansk eller koreansk?
Nej. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og tager initiativ.
Hvornår skal jeg søge?
Vi har løbende opstart. Søg gerne i god tid, så vi kan nå at lave aftalen med din skole.
Kan jeg blive ansat bagefter?
Det kan du. Viser du, hvad du kan, og er der en ledig plads, kan du blive tilbudt et studiejob, en fast stilling i Aarhus eller et job som rejseleder i Tokyo.
Sådan søger du
Send en mail
Skriv til [email protected] med emnet ”Ansøgning – praktik”. Fortæl kort, hvem du er, hvad du kan, og hvad du vil have ud af praktikken. Vedhæft dit CV.
Vi svarer alle
Vi læser ansøgningerne løbende, og alle får svar.
Samtale
Passer du til os, inviterer vi dig til en samtale, hvor vi også taler om dine læringsmål.
Aftale med skolen
Vi aftaler periode og opgaver og udfylder det, din skole skal bruge.
Anders Thomsen
Medstifter
Tobias Guld
Medstifter
Har du spørgsmål til praktikken, så ring eller skriv til os.