Sabbatår i udlandet

Skrevet af:

Sabbatår
INDHOLD
Vil du rejse og bo i Japan?
Hør mere på vores online infomøder og bliv klogere på et eventyr til Japan!

Skal du ud og smage på livet med vilde oplevelser i dit sabbatår? Men er måske en smule i tvivl om, hvad der skal ske? Du kan være helt rolig, for det er alle andre også. I denne artikel kan du få vores indblik i, hvilke muligheder, der er superfede at prøve af i dit sabbatår. Bag Torii Travels kan vi sammenlagt medgive minder og oplevelser fra over 60 lande fordelt på 6 kontinenter. Vi har prøvet lidt af det hele i mange forskellige kontekster – så vi ved, hvad vi snakker om!

Sabbatårsarbejde

De fleste starter deres sabbatår med at skulle spare op til den store drømmerejse. Derfor starter mange nyudklækkede studenter med at arbejde fast det første stykke tid efter huen, så de kan komme afsted og prøve et sabbatår i udlandet. Du har måske mulighed for at fortsætte med dit fritidsjob fra gymnasiet, hvor du kan bede din chef om at presse en masse ekstra timer i arbejdsplanen. Hvis ikke så er der rig mulighed for at finde sabbatårsjobs inden for kategorier som butiksassistent, medhjælper på plejehjem, bartender, telemarketingmedarbejder og piccolo. Der er selvfølgelig masser af andre muligheder også, hvis bare man er lidt kreativ og opmærksom på, hvor der er alternativer til de mest tilgængelige jobs. 

sprogrejser sabbatår

Sprogrejser

At tage på sprogrejse er en unik mulighed for at lære en masse sprogkundskaber samtidigt med at du kan få den fulde fornøjelse af landet. Sprogrejser i sabbatåret er derudover også en fed mulighed for give lidt ekstra til CV’et, hvis du efterfølgende skal hjem og søge arbejde eller skal bruge det konkrete sprog til dit erhverv. 

Hos Torii Travels arrangerer vi løbende afgange til sprogrejser i Tokyo. Her rejser du sammen med andre, der ligesom dig, ønsker nye udfordringer og fede oplevelser, hvor du går i sprogskole i 1 måned eller 3 måneder og prøver alt det man lærer i skolen af i den virkelige verden. 

Du kan læse nærmere om vores sprogrejse her

Backpackingrejse sabbatår

Backpackerrejse i sabbatåret

Backpackerdestinationer tiltrækker hvert år tusinder af unge, der for første gang skal prøve at smage på verden uden at have mor og far i ryggen. Sabbatåret er en tid, hvor man både har tiden og friheden til at kigge mod nye horisonter på billige hostels, moonlight parties og flotte sandstrande. En traditionel backpackerrejse er alt fra kort til mellemlang varighed, da mange søger mod billig overnatning og billige destinationer – eksempelvis Thailand, Vietnam og andre lande i Sydøstasien såvel som mere nyligt populære destinationer i Mellem- og Sydamerika.

Backpackerrejser gennem firmaer kan dog i mange tilfælde være noget man lige så vel kunne have arrangeret på egen hånd. Pengene rækker ikke altid lige langt fordi en stor andel går til det gældende firma, der planlægger turen.

job i udlandet sabbatår

Få et job i udlandet i dit sabbatår

Der er ingen grund til at opdele arbejde og fede oplevelser i to forskellige dele. På et working holiday-visa kan du prøve et sabbatår i udlandet, hvor du både får alle de sjove minder, kulturindtryk og nye venskaber samtidigt med at du tjener til føden. Det er en fuldstændig unik mulighed, vi europæere har for at rejse ud og opleve verden. 

Arbejdsmulighederne kan variere meget afhængig af det land du tager til. I Australien og New Zealand er der mange, der ender med at arbejde på gårde som frugtplukker og lignende eller finder plads bag baren et sted i midtbyen. I Japan ender de fleste med at blive enten tjener/bartender eller engelsklærer. Som engelsklærer i Japan kan lønnen være op mod 180 kr., hvilket er ret højt, hvis man tager de lave leveomkostninger i Japan med.

For ja at bo i Japan er faktisk slet ikke så dyrt, som man skulle tro. At dele et værelse med en anden koster under 3.000 kr. pr. person pr. måned, et varmt måltid mad kan fås til under 25 kr. og så kan du samtidigt smage på alle de vilde indtryk, som den japanske kultur har at byde på. Og med muligheden for at spare op undervejs på dit eventyr, er der få undskyldninger for ikke allerede at pakke tasken.

Skal vi hjælpe dig med at komme afsted på dit livs sabbatårs oplevelse, hvor du virkelig får en forståelse af den japanske kultur, så læs mere om hvad vi kan hjælpe med her: Working Holiday Japan

*Visa-reglerne afhænger af de enkelte lande du tager til samt, hvilket land du kommer fra

sabbatår rejse i udlandetInterrail

En form for backpackerrejse, hvor du kan tage toget rundt i det meste af Europa på bare en billet. Typisk tager man rundt på tre uger til en måned, hvor man frit kan tage toget rundt i hele Europa. Prisen for en måned kan variere meget afhængig af hvordan man vil bo og hvor hen i Europa man rejser hen. Priserne er meget forskellige fra øst til Vesteuropa. En fantastisk måned på tog i Østeuropa kan fås helt ned til 12.000 kr. inkl. Billet, hvis man blot er villig til at bo på hostels og leve lidt billigt.

Frivilligt arbejde i dit sabbatår

Udover at arbejde betalt i udlandet med et working holiday visa, så er der også muligheden for at arbejde frivilligt i udlandet. Her får du muligheden for at hjælpe de lokale i udlandet. Selvom det er frivilligt arbejde så skal man dog faktisk betale for det. Det kan godt være en lidt halv dyr fornøjelse, men kan bestemt også være det værd. Typisk så ville prisen dog inkludere kost og logi, hvor man så bor enten det sted man laver frivilligt arbejde eller tæt derpå sammen med andre frivillige. De typiske jobs vil enten være arbejde med dyr eller børn.

I forhold til hvor man vil hen er mulighederne også mange, typisk vil det dog være i et lidt fattigere land end Danmark, hvor man virkelig kan gøre en forskel for dem man hjælper.

Højskole

En anden mulighed i dit sabbatår er at tage på højskole her i Danmark. Her får man undervisning i det man faktisk selv synes er spændende (modsat gymnasiet, hvor der nok var mindst et par fag man virkelig ikke kunne lide). Du bor sammen med en masse andre unge, der har de samme interesser for dig og får skabt en slags boble, hvor alt der sker i omverdenen ikke betyder det store. Der er alt fra kreative højskoler til idrætshøjskoler til sproghøjskoler med mange andre muligheder også.

Sidder du og er i tvivl om hvad du gerne vil i dit sabbatår så vil vi rigtig gerne hjælpe med at guide dig i den rigtige vej, også selvom det ikke nødvendigvis ender med at du skal arbejde i udlandet, som er det vi kan hjælpe med. Skriv dig op her, så kontakter vi dig for en snak omkring dit sabbatår. Helt uforpligtende, vi er blot to drenge på i start-midt 20´erne der har en passion for at alle unge skal have det fedeste sabbatår for dem.

Kontakt Os

Har du spørgsmål?

Vores skarpe team sidder klar til at hjælpe! Book et online møde over Google Meet, hvor du kan få hjælp til at få planlagt præcis den tur du drømmer om.

Brug for hjælp?

Vores hold sidder altid klar til at hjælpe med de spørgsmål, som du kunne ske at have i forhold til din rejse. Send os en besked nedenfor og så vender vi tilbage hurtigst muligt!