Kana-træneren
Denne øvelse hjælper dig med at træne kana, de to grundlæggende japanske alfabeter: hiragana og katakana. Kanatræneren viser et tegn, og din opgave er at skrive den tilsvarende lyd i romaji (det latinske alfabet). På den måde kan du gradvist blive fortrolig med de forskellige tegn og deres udtale.
I den grå boks kan du vælge, hvilket alfabet og hvilke øvesæt du vil arbejde med. Du kan se forklaringer af alfabet og øvesæt under kana-træneren.
Forklaring af delelementerne
Alfabeter
Hiragana bruges primært til japanske ord, grammatiske endelser og partikler. Det er det første alfabet, man normalt lærer.
Katakana bruges især til udenlandske låneord, fremmedord og lydeffekter.
Begge giver dig en blanding af hiragana og katakana, så du kan øve at skelne mellem dem.
Øvesæt
De forskellige øvesæt kan du slå til eller fra afhængigt af, hvad du ønsker at træne.
Dakuten er tegn, hvor der tilføjes små streger ( ゛), som ændrer udtalen.
F.eks. か (ka) → が (ga).Handakuten er tegn, hvor der tilføjes en lille cirkel ( ゜), som ændrer udtalen af h-rækken til p-lyde. F.eks. は (ha) → ぱ (pa).
Yōon er kombinationer af konsonanter + små “ya”, “yu”, “yo”, f.eks. きゃ (kya).
Sokuon er det lille っ (eller ッ i katakana), som markerer en fordobling af konsonanten, f.eks. がっこう (gakkō).